Socialdemokratiet vil »umiddelbart« ikke gøre cigaretter dyrere

Flere eksperter peger på højere cigaretpriser som det mest effektive middel til, at færre unge begynder at ryge. 9 partier er med på prisstigninger, men Socialdemokratiet stritter stadig i mod. »Det rammer socialt skævt«, siger partiets ordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil.

Venstre har åbnet op for at gøre smøger dyrere. Det betyder, at der nu er 9 partier, der har meldt ud, at de vil hæve prisen på cigaretter, men Socialdemokratiet er stadig ikke med på ideen. Ifølge Sundhedsstyrelsen vil en prisstigning til 60 kroner per pakke sænke forbruget med 75 procent blandt unge, og flere eksperter peger på prisstigning, som den mest effektive regulering.

I Norge, hvor en pakke cigaretter koster 90 kroner, er det kun 3 procent af unge mellem 16 og 24 år, der ryger, hvor det i Danmark er 15 procent. Politiken har ringet til Pernille Rosenkrantz-Theil, politisk ordfører for Socialdemokratiet, for at høre, hvorfor de ikke vil hæve prisen.

Har det ændret Socialdemokratiets holdning, at Venstre nu melder sig klar til at lade priserne stige?

»Nej, vi har ikke umiddelbart nogen planer om at gøre noget ved cigaretpriserne. Vi har jo samme målsætning og et ønske om, at særligt unge ikke i det omfang, som de gør i dag, skal begynde at ryge. Vi anerkender jo fuldstændig sagkundskaben på det her område, men vi synes også, at vi som samfund har et andet hensyn at tage. Og der er en stor social slagside i at skrue på afgifter.«

»Det er vores ønske, at vi tager nogle af de andre redskaber i brug. Vi har jo henover de seneste årtier flyttet rigtig meget i forhold til tobak«.

Men hvorfor ikke hæve prisen, når så mange eksperter siger, at det er det redskab, der virker bedst?

»Jamen, dels synes vi ikke, at man er kommet ordentligt omkring de andre redskaber, der er. At gøre cigaretpakkerne neutrale og gemme dem væk ned bag disken, så man ikke kan se dem. Vi mener, der er en stribe andre redskaber, vi kan tage i anvendelse, og det synes vi, man skal gøre«.

Men hvorfor ikke gøre det, som skulle virke allerbedst, som blandt har virket i Norge?

»Det er fordi, vi som politikere også har andre hensyn at tage, og herunder har vi hensynet til, at det rammer meget social skævt, hvis man øger afgifterne. Det er en prisforskel, som nogle har nemmere ved at betale end andre. For os at se, er der andre metoder. Det her har en social slagside, og derfor er vi ikke umiddelbart indstillet på, at lade cigaretpriserne stige«.

Jeres sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, har tidligere sagt, at prisstigninger ikke er fremmed for jer, hvordan forholder det sig nu?

»Jamen, det forholder sig egentlig på samme måde. Det er klart, at når sagkundskaben siger, at det her er en meget effektiv løsning, så er det snublende nærliggende for os at kigge på det. Men umiddelbart har vi vurderet, at der er nogle andre redskaber, vi kan tage i anvendelse. I stedet for at gribe ned og vælge det, som rammer mest socialt skævt«.

Du siger, at I umiddelbart ikke har nogle planer, og jeres sundhedsordfører siger, at en prisstigning ikke er fremmed for jer. Kunne I finde på, at gå med på en aftale om en prisstigning?

»Jamen, det har vi jo umiddelbart ikke nogen planer om«.

Men umiddelbart betyder vel, at det godt kunne ske?

»Altså, nu stiller du jo det samme spørgsmål igen, og så svare jeg det samme. Det har vi umiddelbart ikke nogen planer om«.

Sidste gang Politiken talte med Flemming Møller Mortensen om det her, sagde han, at I ikke havde haft en drøftelse om partiets holdning endnu. Har I haft det nu, og hvad var udfaldet?

»Ja, det har vi. Vi vil rigtig gerne gå langt for at undgå, at børn og unge ikke begynder at ryge. Der er bred enighed om, at vi skal kigge på de her redskaber, som jeg synes, får for lidt fokus i debatten«.

Det dilemma, som du beskriver, står Socialdemokratiet jo også i, når det kommer til flyafgifter. Kan man sige, at der er nogle dilemmaer hos jer og på venstrefløjen, hvor social skævhed står i vejen for det, der er klogest at gøre?

»I de fleste politiske spørgsmål er der en række virkemidler, og dem kan man jo så gå i gang med i forskellig rækkefølge, alt efter, hvad man synes er vigtigst og rammer balancen bedst. På den måde er det jo dilemmaer, vi møder utrolig tit«.

»Det er det samme, når vi diskuterer klima. Altså, der er findes rigtig mange forskellige redskaber til at løse den klimaudfordring, vi står overfor. Når vi kigger på et redskab, så kigger vi jo også på, hvilke følger der er af det, og så vurderer man dem i forhold til hinanden«.

Vejer den sociale skævhed tungere end sundheden?

»For mig at se, kan man ikke sætte tingene op så ultimativt. Verden er ikke så sort/hvid. Det ville være nemt. Det der med, at sætte op, hvad der er vigtigt, det handler jo om afvejninger. Det er rigtig vigtigt, at unge ikke begynder at ryge, men for os, er det også rigtig vigtigt, at der ikke kommer en kæmpestor ekstraregning ud til mennesker, der i forvejen ikke har særlig mange penge«.