TPD = Et plastikkmareritt

At TPD er et plastikkmareritt er en sannhet, men hvor stort det egentlig er har Jeanett, trebarnsmor og medlem i DADAFO (Dansk e-DamperForening) regnet ut.
Det er ikke småtterier med søppel de kommer til å mate hvalene våre med. Men er vi noe bedre sjøl? Er TPD idioti eller er det for å skåne oss som forbrukere for den giften de påstår nikotin er?

Det er mye å lese, men dette er slik danske dampere ser på framtida med TPD.

Les og bli klok. 😉

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kære du.

Forestil dig at en ny lov træder i kraft, den omhandler flydende
vaskemiddel, så fordi du har med potentiel, farlig væske, at gøre, må du
ikke længere købe én stor flaske med vaskemiddel. Nu skal du købe små
10 milliliters flasker, med børnesikring, åbne dem, for så at dosere så det
passer. Når du er færdig, kan du smide alle flaskerne i skraldespanden.
Hvis det her skete, ville du så ikke synes det var en smule sært, hvis ingen
kunne svare dig på HVORFOR loven var blevet vedtaget? Eller ville du ikke
synes det var sært at lovgivningen var baseret på forskning, omhandlende
ALT andet end flydende vaskemiddel? Endda forskning der er lavet, før vi
overhovedet kunne købe flydende vaskemiddel i Danmark?
Alle de små 10 ml flasker, ville du ikke synes det var en katastrofe for
miljøet?

Så vil du måske kunne sætte dig ind i problematikken, omkring den
lovgivning, jeg nu vil tale lidt om. En lovgivning du sikkert slet ikke anede
eksisterede: TPD – TobaksProduktDirektivet.
Tobak er selvfølgelig ikke godt for noget, det mest fjollede er at
TobaksProduktDirektivet også skal stå for at regulere et marked af
produkter der ikke indeholder så meget som ét nanogram tobak. Giver
det mening? Ikke rigtigt, vel?
Følgerne af den vedtagne TPD-lovgivning, gør det ikke kun besværligt for
damperne i Danmark, den ender også med at have alvorlige konsekvenser
for miljøet.

Vi skulle være så grønne i Danmark. Der kommer hele tiden nye tiltag, der
skal gøre Danmark mere miljøbevidst:
– Nye affaldssorteringsordninger rundt om i landets kommuner.
– Der tales om kødfri dage.
– Vi skal også helst have bilerne ud af byerne.
– Genbrug er blevet kæmpe stort.
– Og danskerne skal kun forbruge grøn energi, er målet på sigt.
Sundhed er også en vigtig ting, vi skal have røgfri miljøer alle steder,
advarsler på cigaretpakker, afgifter og forbud, alternativer og ikke mindst
oplysning.
Et godt alternativ til rygning, kunne være damp – e-cigaretter. Ny
forskning1 og større uafhængige reviews2 peger på, at dampen er
minimum 95% mindre skadeligt end tobaksrygning. Spørger man
brugerne af e-cigaretter, er svaret klart: Helbredet ER blevet betydeligt
bedre efter de har valgt tobakken fra og dampen til.
E-cigaretter som middel til rygestop er det produkt med den største
succesrate. Blandt andre rygestopprodukter kender de fleste
nikotinplaster samt nikotintyggegummi. Men forskning viser at der er
30% større chance for et totalt rygestop med e-cigaretter, end med de
andre nævnte produkter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For to år siden blev TPD vedtaget, det såkaldte ”tobaksproduktdirektiv”. I
virkeligheden er ”tobaksprodukt” helt skudt ved siden af. Det eneste
damp potentielt har med tobak at gøre, kunne være nikotinen som den
såkaldte e-væske KAN indeholde. Bemærk her at e-væske ikke
nødvendigvis indeholder nikotin, og mange damper helt uden.

TPD3 er EU lovgivning. Hvert EU-medlemsland har så, efter direktivet blev
vedtaget, skulle udfærdige egne nationale love «efter behov». Direktivet
er et sæt af minimumsregler, som alle medlemslande skulle regulere ved
lov. De enkelte medlemslande kan selv bestemme, om de vil indføre
yderligere skærpelser eller sanktioner i national lov.
Fælles for alle landene var at der skulle gebyr på produkter og e-væske. I
Danmark blev loven vedtaget ved en afstemning. Hele processen tog godt
2 minutter, så blev det alvor for damperne og forhandlerne af e-cigaretter
herhjemme.
TPD betyder at produkter, det, værende e-cigaretter, tanke og e-væske,
skal anmeldes til sikkerhedsstyrelsen. Det koster godt og vel 37.000 gode
danske kroner at anmelde ét produkt i Danmark. Danmark er dermed det
land i hele EU med det allerhøjeste anmeldelsesgebyr pr. produkt.

 

TPD betyder også at damperne har fået begrænsninger på hvor store
tanke (væskebeholdere) e-cigaretter må have på toppen, grænsen hedder
2 ml, hvorfor det lige blev 2 ml, melder historien ikke noget om. Sådan er
det bare.
Der er også begrænsninger på nikotin. Det betyder at en e-væske
maksimalt må indeholde 20 mg nikotin pr. ml e-væske. Før i tiden var der
mange nye dampere der, i forbindelse med rygestop, brugte en noget
højere nikotinstyrke end 20 mg. Det er altså ikke længere muligt.
Begrænsningen gælder også mængden af e-væske med nikotin man kan
få lov at købe. Grænsen hedder max 10 milliliters flasker med
nikotinholdig væske. Hvorfor grænsen er landet på 10 ml er der heller
ingen der ved. Jeg synes personligt det virker lidt underligt at flaskerne
må indeholde 10 ml, mens vores tanke kun må indeholde 2 ml. Men når vi
spørger om hvorfor grænsen er sat der, så er der ikke noget svar at hente
nogen steder heller. Sådan er er bare.
Før TPD kunne dampere der selv blandede deres e-væsker, købe
nikotinbase i større flasker. 1 liters flasker var nok noget af det mest
solgte, og her kunne man vælge nikotinstyrke på basen, købe den hjem,
og efterfølgende selv tilsætte aroma hvis dette var et ønske. Det må man
altså ikke længere.

Ikke at kunne købe flasker med nikotin med et indhold på mere end 10
ml, har besværliggjort det for en hel del af de godt 300.000 dampere i
Danmark.
Der er flere der damper en god del over de 10 ml på en dag, og grundet
priserne på e-væske kunne det bedre svare sig før TPD, fordi de dengang
kunne blande større mængder, billigere.
Forhandlerne, både herhjemme og i resten af EU, har grundet førnævnte
problemstilling, fundet en løsning. De såkaldte ”basekits”. Man køber
altså en halv eller en hel liters flaske, med et indhold af base uden nikotin,
og alt efter hvor høj en nikotinstyrke, dog max 18 mg, tilsættes
nikotinbase fra de små 10 ml flasker.
Det giver en masse små 10 milliliters plastikflasker i overskud, når man er
færdig med at tømme alle de små flasker over i den store flaske.
Overskudsflaskerne ryger hos langt de fleste, direkte i skraldespanden.
At blande et kit med base, besværliggør processen en hel del, så flere af
det ældre segment af damperne, har valgt dette fra. Også yngre dampere
med eksempelvis ledde- eller slidgigt i fingrene, kan umuligt åbne små
flasker, for at presse væsken ned i den store flaske. Jeg forestiller mig at
rigtig mange af disse, desværre, er faldet tilbage på konventionelle
cigaretter.

 

Skåret ud i pap eller plastik

Et lille eksempel på HVOR mange 10 ml flasker der ryger lige direkte i
skraldespanden, kan jeg sagtens give.
Hvis man vil blande en halv liter base, og nikotinindholdet skal lande på
18 mg*. Så skal du bruge 50×10 ml med 18 mg nikotin. Disse 50
overskudsflasker ryger i skraldespanden – det er spild – der er ikke rigtigt
andet at bruge dem til.
Man kan sige at det er et fåtal af selvblandere der bruger så høj en
nikotinstyrke som 18 mg nu engang er. Jeg selv, som bruger base på 3 mg
nikotin, skal ”heldigvis” kun bruge 9×10 ml med 18 mg nikotin for at
blande en halv liter base. Jeg blander dog 1 liter ad gangen, og så er vi på
18×10 ml.
Lad os antage at base-kits ikke var en mulighed. At damperne
udelukkende kunne købe 10 milliliters flasker. Og lad os så sætte
forbruget lavt, så lavt at vi antager at alle dampere bruger 10 milliliter
væske om ugen. Vi er cirka, som sagt, 300.000 dampere i Danmark
Regnestykket vil da se således ud:
1x52x300.000=15.600.000!
Femten millioner og sekshundredetusinde PLASTIKFLASKER lige ned i
skraldespanden HVERT år!
Det her er vel og mærke hvis alt gik helt efter lovgivningen.
Lad os så sige at TPD slet ikke fandtes. Alle dampere brugte 0.5 liters
flasker med base og selv blandede deres væsker. Årligt bruger vi altså 520
ml e-væske pr damper, hvis vi forbruger 10 ml ugentligt.
For at gøre det en smule nemmere, har jeg undladt de sidste 20 ml. Og
kortet det ned, så alt der er brug for er én halvliters flaske.
Så ville regnestykket se sådan ud.
1 x 300.000 = 300.000
For at retfærdiggøre min pointe omkring 1 liters flasker, og altså salget af
kemikalier og rengøringsmidler i disse, så antager vi at base kun sælges i 1
liters flasker, så vil vi pludselig have væske nok i en sådan, til næsten 2 år.
Med TPD har vi allerede brugt 15.600.000 x 2, 10 milliliters flasker på 2 år.
MEN. Langt de fleste, jeg selv inklusive, gemmer de større flasker, og
genbruger dem. Vi kan bruge dem til ny base og vi kan bruge dem, til at
blande større mængder af vores favoritvæsker.
Lad os nu antage at alle 300.000 dampere gør som jeg, genbruger 1 liters
flasker, og dermed ikke smider dem ud. Så har vi pludselig 300.000
flasker, som potentielt ikke bliver smidt ud.
*18 mg nikotinbaser er hvad de fleste forhandlere sælger som max, selvom lovgivningen tillader 20 mg.
Dette er for at undgå fejl under flaskning, så lovgivningen overholdes.

 

 

 

At gøre slemt værre

Disse beregninger er slemme nok i sig selv. Men jeg synes nu alligevel at
vi skal have endnu flere tal på bordet. Vi må få sat tingene lidt bedre i
perspektiv. For jeg tror, der er en grund til at der ikke er lavet lovgivning
omkring flaskestørrelser på rengøringsmidler og kemikalier, af den simple
årsag, at større flasker ikke giver et nært så stort spild af ressourcer, som
10 milliliters flasker er, fordi man selvfølgelig ikke bruger nær så mange.
Én 10 milliliters flaske med nikotinbase, kommer i en papæske, vedlagt er
en indlægsseddel (lovpligtig), plastiklåget er forseglet med plastikfolie.
I følgende udregning er papæske, indlægsseddel samt folie ikke
medregnet.
Én 0,5 liters flaske med base uden nikotin, kommer som den er.
Én 10 ml PET plastikflaske med låg og tip vejer i gennemsnit 7 gram.
Én 0,5 liters PET plastikflaske med børnesikret låg vejer i gennemsnit 35
gram. *Der bruges ikke den såkaldte tip på 0,5 liters flasker, som på 10 ml
flasker.
Vi har altså vores årlige spild på 15.600.000 i 10 ml flasker, det vil jeg godt
have udregnet til plastikaffald i ton.
15.600.000 x 7 ÷ 1000 ÷ 1000 = 109,2 t.
109,2 TON PLASTIKAFFALD.
Dette skal naturligvis sættes op imod hvordan det så ud før TPD, og ikke
mindst hvordan det ville se ud, hvis vi kunne få lov at købe større flasker
med nikotinbase
0,5 liters flaskerne skal vi selvfølgelig også have en vægt på.
300.000 x 35 ÷ 1000 ÷ 1000 = 10,5 t.
10,5 ton plastik som ikke nødvendigvis er affald.
Dét er TPD – Hvordan ser det ud, hvis man spørger miljøet? Vi taler her
om plastikflasker der ryger i skraldespanden, det er mig en gåde hvorfor
ingen har tænkt den del igennem, før vedtagelsen af TPD.
– Har politikerne overhovedet læst hvad de stemte om?
– Er der overhovedet nævnt problemstillinger?

 

Børns sikkerhed

Det der undrer mig allermest, er nok i virkeligheden argumentationen
omkring e-væske og damp i det hele taget, i forbindelse med børns
sikkerhed. Lovgivningen stiller følgende krav:
1. Børnesikring på flaskerne
2. Lov om elektroniske cigaretter m.v. sikrer en aldersgrænse på 18 år for
køb af e-damp produkter – med eller uden nikotin.
3. Det er lovpligtigt, at alle e-damp produkter har påklistret
advarselslabels mht. indhold af nikotin.
4. Sikkerheds- og Sundhedsstyrelsen laver spot-checks i diverse butikker,
hvor de sikrer at børn og unge ikke kan købe produkterne – ligesom de for
nylig gjorde i dagligvarebutikkerne for salg af tobaksprodukter.

Børnesikring og forsvarlig forsegling er der ikke nogen tvivl om er et godt
tiltag, men det er nu ikke en ny ting. Der har længe været børnesikring på
diverse flasker. Jeg synes i øvrigt også at alderskontrol-delen er helt i
orden, at man skal være 18 år for at købe væsker med nikotin, det kan jeg
sagtens bakke op omkring.
Med det nævnt, så bør det stilles op imod andre typer flasker,
indeholdende ekstremt giftige væsker, og her taler vi ikke e-væske.
Jeg kan uden tøven sende mine børn over for at købe 1 liter afløbsrens
eller husholdningssprit, her er der ikke engang krav om at man skal være
fyldt 18 år for at købe det.

Det forstår jeg simpelthen ikke. Mine børn er udmærket klar over hvad de
ikke må røre ved, og hvad de godt må. Det har jeg lært dem, og i øvrigt
opbevarer jeg nikotin forsvarligt, så de ikke kan komme til det. Desuden
er der børnesikring på flaskerne, så selv jeg, har svært ved at åbne dem.
Præcis som med rengøringsmidler og andre kemikalier.
For noget tid siden, så jeg ”Sundhedsmagasinet” på DR1. Det handlede
om ”Giftlinjen”. En læge talte om at de fleste tilfælde af forgiftning hos
børn, skete fordi forældrene havde omflasket forskellige giftige væsker,
over i, eksempelvis sodavandsflasker. Han fortalte at børn hurtigt lærer
hvad de ikke skal røre og hvad der er okay, og letgenkendelige flasker
som sodavandsflasker, er altså noget de normalt godt må tage, og så går
det galt.
Kunne følgende implementeres i AL lovgivning der varetager børns
sikkerhed?
5. Forældres ansvar – det er ALTID forældrenes ansvar at sikre sig, at børn
og unge ikke indtager ulovlige produkter. Det må ALDRIG belaste lovlydige
forbrugeres muligheder og rettigheder, at nogle forældre ikke opdrager
deres børn.
Umiddelbart ser det ikke ud som om, der er nogen som helst udsigt til at
der skal lovgives omkring 10 milliliters flasker til farlige kemikalier eller
rengøringsmidler. Det kan man jo så undre sig over. Samtidig kan man
tænke lidt over mit første eksempel; ville du ikke synes det var besværligt
at skulle vaske tøj, hvis du først skulle åbne 4x10 ml flasker?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mange populære rengøringsmidler produceres i dag i flasker og indpakning, som
børn kan finde interessante eller attraktive – og som kan forveksles med slik eller
sodavand/saftevand.
Specielt opvaske- og vasketabs/pods har afstedkommet ret så mange forgiftninger
hos børn, da børn simpelthen ikke kan skelne mellem f.eks. slik og tabs. På
ovenstående billede er forskellige tabs markeret med en hvid stjerne4
. Og disse tabs
dufter som slik – så jeg kan sagtens forstå, hvis børn er forvirrede, og af vanvare
kommer til at spise et potentielt dødeligt produkt. Der er indberettet ret så mange
ætsningsskader hos børn, der har indtaget bl.a. opvasketabs, i den tro at det var slik.

 

Forbrugervildledning

Kort vil jeg nævne en anden, mere eller mindre fjollet del af lovgivningen.
Som skrevet i sidste afsnit, omhandlende børns sikkerhed, er det et
lovkrav at alle e-dampprodukter har påklistret et advarselsskilt mht.
indhold af nikotin. Dette krav stilles altså IKKE kun til flaskerne
indeholdende nikotinholdig væske, faktisk skal ALLE produkter (med få
undtagelser) der sælges i dampforretninger mærkes.
Jeg har hørt flere dampere, specielt fra dem der er stoppet helt med at
anvende nikotinholdig væske, stille undrende spørgsmål omkring dette,
”Hvorfor står der at min nye ubrugte, tomme, e-cigaret indeholder
nikotin?”, svaret er at det gør den heller ikke, det er der INGEN produkter
udover væskerne der gør, og selv væskerne kan fås uden nikotin.
Er det ikke forbrugervildledning?

Evaluering fra sundheds- og ældreministeren

Følgende bakker min teori omkring de to punkter nævnt lidt længere
tilbage, ret godt op.
– Har politikerne overhovedet læst hvad de stemte om?
– Er der overhovedet nævnt problemstillinger?
Jeg tror slet ikke politikerne har sat sig ind i hvad det er, de har vedtaget.
Jeg er nemlig ret overbevist om at skulle de tage stilling til om at farlige
kemikalier kun skulle kunne købes 10 ml ad gangen, så fik piben nok en
anden lyd.
Sundheds- og ældreministeren skulle have en evaluering af TPDlovgivningen
klar, 2 år efter loven trådte i kraft. 5
Evalueringen lå klar i slutningen af maj 2018.
Det er tydeligt der ikke er brugt ret lang tid på evalueringen, og hvis man
læser den igennem, kan man se det klare billede. Lovgivningen er der
ingen, overhovedet, der har interesse for. Det virker umiddelbart også
som om, at Sundheds- og ældreministeren heller ingen interesse har for
området. Og det er egentligt okay, men som der står skrevet et sted, så er
er et godt billede af, at fordi interessen for e-cigaretter ikke er til stede
hos nogen af de adspurgte i evalueringen, så gider de egentligt ikke bruge
tid på det.
Til sidst i evalueringen er man nået frem til konklusioner, omkring
skadevirkning i forbindelse med e-cigaretter, og det er tydeligt at der ikke
er sket nogen former for forskning på området, i dansk regi.
Konklusionerne er lavet på baggrund af læsning af forskningsresultater,
forskning lavet om ALLE andre ting end e-cigaretter.
Bl.a. er der i evalueringen ikke nævnt, om der har været taget kontakt til
forbrugerne af e-damp produkter? Er forbrugerne blevet spurgt om deres
erfaringer og anbefalinger ang. f.eks. de produkter, som lovligt kan
købes?

 

DADAFO – Dansk e-Damper Forening, som er de danske forbrugeres
talerør – er ikke blevet konsulteret i forbindelse med evalueringen – og
DADAFO er nok den organisation i Danmark/Europa som besidder den
største viden og det største netværk af informationer, når det kommer til
erfaringer og viden omkring e-damp. DADAFO er en non-profit
forbrugerorganisation, som er økonomisk uafhængig af både tobaks-,
medicinal- og e-dampindustrien, og som udfører alt sit arbejde på frivillig
og ubetalt basis. Alle udgifter dækkes via medlemskontingent til
foreningen og private donationer.
Et godt eksempel på at evalueringen er helt ude i hampen, er at der bliver
nævnt – at e-cigaretter første gang sås i Danmark i 2006. Helt til sidst i
evalueringen, er kildehenvisninger skrevet ned, flere henviser til forskning
der er lavet 90’erne. Hvordan kan den slags blive medtaget i en
evaluering af produkter der først kom til Danmark i 2006?
Så kære politikere! Ved I overhovedet hvad det er I har vedtaget? Har I
set mod England og måske opdaget at de er langt længere end vi
nogensinde kommer herhjemme, hvis ikke snart nogen vågner op og
finder en ”ja-hat” frem? Selv på hospitalerne derovre, anbefaler de brug
af e-cigaretter, frem for konventionelle cigaretter. Forskning derfra,
bekræfter også min udtalelse om at e-cigaretter er minimum 95% mindre
skadelige end konventionelle cigaretter.

95% MERE skadelig lovgivning
Jeg kan simpelthen ikke forstå det overhovedet er lovligt at bruge
Sundheds og ældreministeriets evaluering, som oplysning til folket. Og
slet ikke at sundhedsmyndighederne ikke er opmærksomme på netop
sundhed. Jeg synes det er uhyggeligt at der henvises til studier der slet
ikke har noget som helst at gøre med emnet evalueringen omhandler.
Med alt dette sagt, har jeg blot en sidste ting at nævne:
Jeg er overbevist om at TPD som minimum, er 95% MERE skadelig for
miljøet og ikke mindst folks brug af sund fornuft, end før den blev
vedtaget.

 

Hvem er jeg

Mit navn er Jeanett, jeg er 33 år og mor til 3 skønne unger. Jeg stoppede
med at ryge da jeg blev gravid med mit første barn for 11 år siden, da jeg
havde fået nr. 3 for snart 7 år siden, blev jeg skilt fra børnenes far, det var
lettere kaotisk og et års tid senere sad jeg igen med en smøg i hånden.
Det var uholdbart, det vidste jeg godt, men denne gang kunne jeg ikke
bare stoppe som første gang. Motivationen var der simpelthen ikke. I
2015 mødte jeg min nuværende kæreste, han besluttede at stoppe med
at ryge, og for at få det til at lykkes, begyndte han at dampe. Det ville jeg
ikke. Ikke tale om. Alligevel gik der kun en uge, så frøs jeg så meget, når
jeg skulle ud for at ryge, at jeg alligevel gav det en chance. Det virkede.
Det virker måske skørt, og jeg hører det ofte, hvorfor skifte en dårlig vane
ud med en anden? Og i det er jeg fuldstændig enig, hvorfor? Jeg kan kun
svare for mig selv, og kun fordi jeg ved hvad dampen har gjort af forskel
for mig – Fordi det er mindre skadeligt en tobaksrygning. Allerede efter 1
uge var min vejrtrækning knapt så besværet, og lynhurtigt kunne jeg
smage alting og min lugtesans kom tilbage. Det bedste er dog at mine
børn er gladere, de taler stadig om hvor dejligt det er at jeg ikke længere
lugter grimt af røg.
Dampen er blevet en stor interesse for mig, det har givet mig nye,
fantastiske venskaber, og ikke mindst er det faktisk endt med at få mig ud
af årevis lang ledighed. Jeg arbejder i en e-cigaretforretning, det har jeg
gjort i 1,5 år nu, og jeg er vild med det. Hver dag hører jeg om folks
succeser i forbindelse med rygestop, den del bekræfter mig hver dag i, at
lovgivningen er skæv.
Jeg går ind for kontrol af området, det er jeg faktisk rigtig stor fortaler for,
jeg mener bare at vi er nødt til at lytte til forbrugerne, og vi er sat ud på et
sidespor, ligesom forhandlerne også er det. Jeg er forbruger. Jeg har
skrevet alt det her selv. Jeg håber så inderligt at nogen vil, om ikke ændre
noget, så i det mindste tænke over min tekst.
Tusind tak fordi du læste.

 

 

 

TPD-Et-Plastikmareridt

Kjør debatt. Har du en mening om dette?

Follow

Get the latest posts delivered to your mailbox: